12.   Verber, bøjning

vb, udsagnsord, la conjugaison des verbes

  • Verbet er kernen i enhver sætning: uden verbum, ingen sætning! Et verbum udtrykker en handling eller en tilstand. Man kan sætte 'at' eller 'jeg, du, han, hun' osv foran et verbum. Grundformen, som findes i ordbøger, er infinitiv, fx parler = at tale.
  • Verber udfylder funktionen som sætningsverbum (udsagnsled) og skal da bøjes. På både dansk og fransk bøjes verber i tid (nutid, datid osv), men på fransk skal de også - modsat dansk - bøjes i person (1./2./3. person) og tal (ental/flertal), fx elle parle = hun taler.

Dette og de følgende 3 kapitler beskæftiger sig med verber:
  • Kapitel 12 behandler verbernes bøjning, både regelmæssige og uregelmæssige.
  • Kapitel 13 gennemgår verbets tider.
  • Kapitel 14 gennemgår og forklarer verbernes konstruktion, dvs. de forskellige strukturer, som bruges i sætninger med forskellige typer verber.
  • Kapitel 15 omtaler verbets infinitte former (navneform og tillægsformer).

I kapitel 12 finder du
  • 12.1   Regelmæssige verber, de 4 hovedformer og de tider og former, man kan danne ud fra de 4 hovedformer
  • 12.2   Hjælpeverberne avoir og être, deres bøjning og anvendelse
  • 12.3   de 4 Modalverber (mådesudsagnsord), dvs. devoir, pouvoir, savoir, vouloir, deres bøjning og betydninger
  • 12.4   de Uregelmæssige verber.

   

12.1   Regelmæssige verber

Regelmæssige udsagnsord, les verbes réguliers

  • Regelmæssige verber følger et bestemt mønster i deres bøjning. De 3 regelmæssige bøjninger på fransk kan stilles op i et skema med 4 tider/former, ud fra hvilke man danner alle de øvrige.

Her er de 3 regelmæssige bøjningsmønstre (paradigmer).

1. Inf (navneform) 2. PP (datids tillægsform) 3. Présent (prés, nutid) 4. Passé simple
1. bøjning
at tale talt jeg/vi taler jeg talte
parler [-e] parlé [-e] je parle [-]
nous parlons [-õ]
je parlai [-e]
2. bøjning
at slutte sluttet jeg/vi slutter jeg sluttede
finir [-ir] fini [-i] je finis [-i]
nous finissons
je finis [-i]
3. bøjning
at sælge solgt jeg/vi sælger jeg solgte
vendre [-dr] vendu [-y] je vends [-]
nous vendons
je vendis [-i]
  1. 1. bøjning er langt den mest almindelige: Alle verber, som i infinitiv ender på -er, bøjes som parler, undtagen aller, envoyer !
    Der findes over 4000 verber efter denne bøjning, og den danner nye: privatiser, programmer.
  2. 2. bøjning kendes på den gennemgående vokal -i- og infinitiv endelsen -ir.
    Ca. 300 verber bøjes efter 2. bøjning.
  3. 3. bøjning kendes på infinitiv endelsen -re.
    Langt de fleste af de ca. 100 verber efter 3. bøjning har nasal + 'd' eller 't' foran -re.
  4. Le passé simple bruges kun i (litterært) skriftsprog.

   

12.1.1   Infinitiv

inf, navneform, l'infinitif
  • Infinitiv bruges som stamme til dannelse af fremtid (fut, le futur) og conditionnel (cond, betingelsestid eller fortids fremtid).
  • Alle franske verber, både de 3 regelmæssige bøjninger og de uregelmæssige verber, har -r- foran endelserne i futur og conditionnel, og dette 'r' skal udtales tydeligt!
Infinitiv
(navneform)
Futur
(fremtid)
conditionnel
(fortids fremtid / betingelsestid)
    jeg vil (skal) ... jeg ville (skulle) ...
1. parler-
2. finir-
3. vendr-
je parlerai [-e]
(finirai / vendrai)
tu parleras [-a]
il/elle parlera [-a]
nous parlerons [-õ]
vous parlerez [-e]
ils/elles parleront [-õ]
je parlerais [-ε]
(finirais / vendrais)
tu parlerais [-ε]
il/elle parlerait [-ε]
nous parlerions [-iõ]
vous parleriez [-ie]
ils/elles parleraient [-ε]
  • Endelserne i le futur kendes fra bøjningen af avoir i nutid, mens endelserne i le conditionnel kendes fra bøjningen af avoir i imparfait.
  • Disse endelser anvendes på samtlige franske verber, både de 3 regelmæssige bøjninger og de uregelmæssige!
  • 3. bøjnings verber mister infinitivens tryksvage -e [-ø].

  • Om brugen af fremtid, se afsnit 13.3.1.
  • Typiske eksempler i fremtid.
demain elle parlera français
bientôt les vacances finiront
la semaine prochaine il vendra la voiture
i morgen skal/vil hun tale fransk
snart er ferien forbi (vil være..)
i næste uge sælger han bilen
   
  • Om brugen af conditionnel, betingelsestid eller fortids fremtid, se afsnit 13.5.
  • Typiske eksempler i conditionnel.
si c'était possible, ils parleraient français
si je pouvais, je finirais le travail
   
s'il pouvait, il vendrait la maison
   
hvis det var muligt, ville de tale fransk
hvis jeg kunne, ville jeg afslutte arbejdet
hvis han kunne, ville han sælge huset

   

12.1.2   Le participe passé

pp, perfektum participium, datids/kort tillægsform
  • De sammensatte tider dannes ved hjælp af et hjælpeverbum, som bøjes i person og tal i overensstemmelse med subjekt og et hovedverbum i participe passé.
le passé composé
hj.vb i prés + pp
førnutid/datid i talesprog
le plus-que-parfait
hj.vb i imp + pp
førdatid
le futur antérieur
hj.vb i fut + pp
førfremtid
le conditionnel passé
hj.vb i cond + pp
fortids betingelsestid
1. bøjning
jeg har talt/talte jeg havde talt jeg vil have talt/har talt jeg ville have talt
j'ai parlé
tu as parlé
il/elle a parlé
nous avons parlé
vous avez parlé
ils ont parlé
j'avais parlé
tu avais parlé
il/elle avait parlé
nous avions parlé
vous aviez parlé
ils avaient parlé
j'aurai parlé
tu auras parlé
il/elle aura parlé
nous aurons parlé
vous aurez parlé
ils auront parlé
j'aurais parlé
tu aurais parlé
il/elle aurait parlé
nous aurions parlé
vous auriez parlé
ils auraient parlé
2. bøjning
jeg har sluttet/sluttede jeg havde sluttet jeg vil have sluttet/har sluttet jeg ville have sluttet
j'ai fini
tu as...
j'avais fini
tu avais...
j'aurai fini
tu auras...
j'aurais fini
tu aurais...
3. bøjning
jeg har solgt/solgte jeg havde solgt jeg vil have solgt/har solgt jeg ville have solgt
j'ai vendu
tu as...
j'avais vendu
tu avais...
j'aurai vendu
tu auras...
j'aurais vendu
tu aurais...

   

A   Som det ses, gælder det om at huske hjælpeverbet og om at bøje det.
Hjælpeverbet er oftest avoir = at have, men nogle verber bruger être = at være som hjælpeverbum. Se afsnit 12.2.

B   Typiske eksempler i passé composé.
Om brugen af passé composé, se afsnit 13.4.1.

hier il a parlé du gouvernement
hier nous avons fini à 4 heures
ils ont tout vendu
i går talte han om regeringen
   
i går sluttede vi kl. 4
   
de har solgt det hele
C   Typiske eksempler i førdatid.
Om brugen af førdatid, se afsnit 13.6.
il a dit qu'il en avait parlé
il est rentré quand il avait fini le travail
ils ont dit qu'ils avaient tout vendu
han sagde, (at) han havde talt om det
han gik hjem, da han var færdig med (havde afsluttet) arbejdet
de sagde, at de havde solgt det hele
   
D   For eksempler på førfremtid, futur antérieur, og dens brug, se afsnit 13.3.3.
For eksempler på fortids conditionnel, conditionnel passé, og dens brug, se 13.5 C.

   

12.1.3   Nutid

prés, præsens, le présent
  • Nutid er den vigtigste af tiderne. Ud fra verbets stamme, dvs. 1. person flertal minus endelse: parl-, finiss-, vend- dannes andre tider og former, se herunder punkterne B og C.
    1. bøjning
PARLER
2. bøjning
FINIR
3. bøjning
VENDRE
le présent (prés, præsens, nutid)
jeg...
du...
han/hun...
vi...
I/De...
de...
je parle [-]
tu parles [-]
il/elle parle [-]
nous parlons [-õ]
vous parlez [-e]
ils/elles parlent [-]
je finis [-i]
tu finis [-i]
il/elle finit [-i]
nous finissons [-isõ]
vous finissez [-ise]
ils/elles finissent [-is]
je vends [vã]
tu vends [vã]
il/elle vend [vã]
nous vendons [vãdõ]
vous vendez [vãde]
ils/elles vendent [vãd]
l'impératif (imperativ, bydemåde)
- er næsten identiske med nutid, men har ikke subjekt.
du-tiltale
tal (du)
opfordring
lad os tale
De-tiltale
tal (De/I)
   
parle !
   
parlons !
   
parlez !
   
finis !
   
finissons !
   
finissez !
   
vends !
   
vendons !
   
vendez !
A   Alle franske verber, regelmæssige og uregelmæssige, ender i de 3 former i flertal på -ons, -ez, -ent.

Der er dog i 2. person flertal 3 vigtige undtagelser, nemlig verberne être, faire, dire.
vous êtes
vous faites
vous dites (dire)
I/De er
I/De gør
I/De siger


B   Ud fra verbets stamme dannes præsens participium:
Verbets stamme findes ved at fjerne endelsen -ons
fra 1. person flertal nutid.
Præsens participium (PPR, nutids/lang tillægsform,
Le participe présent)  = stamme + -ant
stamme parl- finiss- vend-
ppr
talende, sluttende, sælgende
parlant finissant vendant
Om brugen af participe présent, se afsnit 15.2.
C   Ud fra verbets stamme dannes imparfait.
stamme imparfait (imp, imperfektum, uafsluttet/beskrivende datid) DANSK
1. parl-
2. finiss-
3. vend-
je (j')      -ais [-ε]
tu       -ais [-ε]
il/elle       -ait [-ε]
nous       -ions [-iõ]
vous       -iez [-ie]
ils/elles       -aient [-ε]
1. jeg talte
2. jeg sluttede
3. jeg solgte
Om brugen af imparfait, se afsnit 13.4.2.

Typiske eksempler i imparfait.
autrefois il parlait danois
je finissais toujours à 4 heures
ils vendaient toujours leurs livres
før i tiden talte han dansk
jeg sluttede altid kl. 4
de solgte altid deres bøger
D   Ud fra verbets stamme dannes subjonctif.
stamme subjonctif (sbj, konjunktiv, ønskemåde) DANSK
1. parl-
2. finiss-
3. vend-
que je (j')    -e [-]
que tu     -es [-]
qu'il/elle     -e [-]
que nous     -ions [-iõ]
que vous     -iez [-ie]
qu'ils/elles     -ent [-]
1. at jeg taler/skal tale
2. at jeg slutter/skal slutte
3. at jeg sælger/skal sælge
Om brugen af subjonctif, se afsnit 13.7.2.

Typiske eksempler i subjonctif.
il veut que nous parlions français
il faut qu'il finisse maintenant
je ne crois pas qu'ils vendent la maison
han vil have, at vi taler/skal tale fransk
det er nødvendigt, at han slutter nu
jeg tror ikke, at de sælger huset
I 3. bøjning bevirker de stumme endelser i subjonctif, at stammens 'd' høres: que je vende [vãd], qu'ils vendent [vãd].
E   Små uregelmæssigheder i 1. bøjning
Der findes nogle verber efter 1. bøjning, som udviser små uregelmæssigheder, som er begrundet i problemer med udtale eller forholdet mellem lyd og skrift.

Accent grave
Verber med ubetonet 'e' [ə] eller med 'é' [e] i stammens sidste stavelse ændrer vokal og får akcent grave 'è' [ε] i former med stum endelse, fx

acheter -> j'achète
considérer -> je considère
at købe -> jeg køber
at betragte -> jeg betragter
Konsonantfordobling
De fleste verber på -eler/-eter fordobler konsonanten i former med stum endelse, hvilket også her giver udtalen [ε], fx
appeler -> j'appelle
jeter -> je jette
at kalde -> jeg kalder
at kaste -> jeg kaster
Verber som ender med -cer har 'ç' foran endelser, der begynder med o/a, for at bevare udtalen [s], fx
commencer -> nous commençons at begynde -> vi begynder
Verber som ender med -ger indskyder et 'e' foran vokalerne o/a for at bevare udtalen [ʒ], fx
manger -> nous mangeons at spise -> vi spiser
Verber med -y- i slutningen af stammen ændrer som regel 'y' til 'i' i former med stum endelse, fx
payer -> je paie at betale -> jeg betaler

Opdateret: | Tilbage